Vedtægter for Persisk Musikforening
§ 1: Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er "Persisk Musikforening".
Stk. 2. Foreningens hjemsted i Brøndby Kommune.
§ 2. Formål
Stk. 1. Foreningens formål er:
- at skabe rammer for ligeværdigt fællesskab såvel for danskere som nydanskere, baseret på interessen for musik som et globalt sprog og formidlings redskab.
- at bestræbe sig på at få børn og unge inddraget og engageret i vores musikalske aktiviteter ved at:
- formidle, undervise og præsentere persisk musik i form af fælles aktiviteter som workshops, musik performans, konferencer og foredrag i tæt og gensidige samarbejde med ungdomsorganisationer, (musik)skoler, lokale myndigheder, kulturinstitutioner, dansk- og multikulturelle musikfestival arrangører osv.
- aktivere og engagere sine medlemmer via musik arrangementer og kulturelle aktiviteter i det danske samfunds sociale/kulturelle liv.
- bidrage til interkulturel forståelse mellem etniske minoriteter (herunder unge med en anden etnisk baggrund end dansk) og det danske samfund med udgangspunkt i den musikalske verden.
- at eksperimentere samspillet mellem persisk musik og de andre musik gerne med nye tiltag og tværgående samarbejde mellem musikere: verdens musik / fusion musik.
§ 3. Medlemskreds
Stk.1. Som medlemmer optages enhver, der har lyst og vilje til at arbejde aktivt for foreningens formål.
Stk. 2. Indmeldelse sker på foreningens Indmeldelsesblanket ved henvendelse til foreningens formand eller kasserer, eller et bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Medlemmer betaler et af generalforsamlingens fastsatte kontingent 100 kr. årligt.
Kontingent opkræves forud for hvert regnskabsår, og kan under ingen omstændigheder tilbagebetales.
Stk. 4. Kvittering for betalt kontingent er et gyldigt medlemsbevis.
Stk. 5. Udmeldelse kan ske skriftligt ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem, formand eller kasserer med virkning fra udgangen af et kvartal.
§ 4. Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed
Stk. 2. Ordinær generalforsamlingen afholdes én gang årligt inden den 15. november og indkaldes med mindst 2 ugers varsel med angivelse af dagsorden ved brev til medlemmerne.
Stk.3. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der er i besiddelse af et gyldigt medlemsbevis (jfr.§ 3 stk.4). Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen.
Stk. 5. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de afgivne stemmer), og ved håndsoprækning.
Stk. 6. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af stemmetæller
2. Valg af dirigent
3. Formandens (bestyrelsens) beretning
4. Regnskabets aflæggelse
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Behandling og godkendelse af budget
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
9. Valg af revisor
10. Eventuelt
§ 5. Foreningens daglige ledelse
Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af 4 medlemmer. Bestyrelsen vælges af Generalforsamlingen for en etårig periode.
Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger næstformand, kasserer og sekretær.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 5. Formanden og i hans fravær næstformanden indkalder og leder bestyrelses møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det, eller mindst 3 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønsker om det over for formanden.
Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede.
§ 6. Økonomi, regnskab og revision
Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab
Stk. 3.
Stk. 4. Regnskab revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor (jfr. § 4 stk. 6).
§ 7. Tegningsregler og hæftelse
Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden.
Stk. 2. Ved optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
§ 8. Vedtægtsændringer
Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2. Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
§ 9. Opløsning
Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på en generalforsamling.
Stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver humanitær organisation "Dansk Røde Kors" efter den opløsende generalforsamlingens nærmere bestemmelser.
§ 10. Datering
Stk. 1. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 1. november 2001. Senest ændret på den ordinære generalforsamling den 1. maj 2002.